Se dette nyhedsbrev i en browser

Kære golfspiller

Indhold i dette nyhedsbrev:
 
  • Hørsholm Golf Kub generalforsamling
  • Coronavirus
  • Førstehjælp i Hørsholm Golf
  • Matchklubben M/K

Generalforsamling i Hørsholm Golf tirsdag 10. marts 2020

39 medlemmer deltog i generalforsamlingen. Det lave deltagerantal skyldes sikkert den kedelige situation med coronavirus.
Generalforsamlingen forløb planmæssigt under dirigentens, Erhardt Gram, kyndige ledelse, med formandens beretning samt præsentation af resultatet for 2019 samt budgettet for 2020. Alle tre blev godkendt.  
Der var valg til bestyrelsen og her blev Mette Rasmussen nyvalgt. På valg var John Langeberg som ikke genopstillede, yderligere var Anne-Grete Brandt, Eva Arpe samt Henning Braginski på valg, de blev alle genvalgt. 
Der skulle også vælges suppleanter og her blev Carsten Selvang genvalgt og Lone Fisker og Jørgen Palle Jensen blev nyvalgt.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig således: Formand Henning Braginski, Næstformand Peter Brunkel, Kasserer Eva Arpe, Sekretær Mette Rasmussen øvrige medlemmer Marco Utzon Sforzini, Frank Sole Pedersen, Anne-Grete Brandt.        Suppleanter: Lone Fisker, Carsten Selvang, Jørgen Palle Jensen                 
 
Div. ansvarsområder aftales på næste bestyrelsesmøde.          

Corona virus

I Hørsholm Golf er vi opmærksomme på den øgede risiko for smitte og vi har derfor valgt at lukke ned for betjening på Touchskærmene, da vi finder en øget risiko for smitte ved brug af disse. Vi har boldrende på 9 huller Øst hvor spillerne ved ankomst lægger en bold og går ud efter tur. Der vil være forudprintede scorekort til Øst.

 

DGU´s anbefalinger omkring spil på banen siger at spil kan foregå i privat regi – eventuelle klubturneringer bør aflyses. DGU og DIF vurderer ikke, at smitterisikoen ved privat spil på banen er på et niveau, hvor der på nuværende tidspunkt er behov for en lukning.

Klubhus og øvrige indendørs faciliteter: Det anbefales, at alle indendørs aktiviteter indstilles, så vidt det er muligt. Det betyder, at DGU fraråder aktiviteter som f.eks. udvalgs- og bestyrelsesmøder, generalforsamlinger, foredrag, bridgeklubber, klubber i klubben, indendørstræning eller andre af golfklubben organiserede aktiviteter.

PGA og DGU anbefaler desuden, at gruppetræning indstilles for nuværende og at individuel træning planlægges med henblik på at begrænse smittespredningen mest muligt. Kontakt derfor din træner hvis du er i tvivl og din bookede træning gennemføres.

Richard Roth fra restauranten Lerbækgaard meddeler at han åbner som planlagt mandag 16. marts til frokost med de forholdsregler der nu er anbefalet.

Førstehjælp i Hørsholm Golf

Personale og Marshalls har netop deltaget i førstehjælpskursus. Alle var rigtig glade for undervisningen der blev afviklet i Stalden. De er nu klædt på til at hjælpe hvis uheldet er ude. 
Som spiller er det vigtigt at reagerer hurtigt og få tilkaldt hjælp på 1-1-2.
Ring derefter til sekretariatet 45 76 51 50 som vil sende en førstehjælper på banen med hjertestarteren der hænger på skuret hvor Buggierne er parkeret.
Begynd tidlig hjertemassage og kunstigt åndedræt og fortsæt til førstehjælper eller ambulance når frem.
Der vil være personale som guider ambulancen ude på banen.
 
 

Matchklubben M/K

1 april starter Matchklubben sit sommerprogram.
Vi spiller turnering torsdage kl. 16.30 (18 huller) og 18.00 (9 huller).
Efter spillet er der uformelt samvær, men ikke egentlige præmieoverrækkelser. Vinderne offentliggøres og roses efterfølgende pr. mail.
Vi opfordrer til, at man – udover spillet – vægter det sociale, så afslut gerne runden med andre spillere over en øl/vand eller et måltid i restauranten.
18. juni og 3. september afholder vi turnering med gunstart, middag og flotte præmier, sponsoreret af Allan/Proshoppen. Her vil vi endvidere kåre Matchklubbens mest vindende spillere i henholdsvis forårs- og sommersæsonen. 
Alle turneringer vil være at finde på Golfbox forud for spilledagen, så meld dig til og lad os få en god sæson sammen.
Mange hilsner fra Styregruppen (Lone, Karen, Janne, Jytte og Mette)
Frameld dig dette nyhedsbrev