Se dette nyhedsbrev i en browser

Nyhedsbrev

Indhold i nyhedsbrev:
  • Kringlebageren Match
  • Nyt fra banen
  • Tilbud på sko, bags og vogne
  • Folder om World Handicap System
  • Golfrejser
  • Tilbud fra partner

Kringlebagerens match

Husk Kringlebagerens match den 7. august 2021. Matchen afvikles som en four ball best ball stablefordturnering, og hvis der er mange der melder sig til turrneringen vil den blive opdelt i to rækker. Kringlebageren uddeler goodiebags ved tilmelding.
 
Turneringen vil blive afviklet med gunstart kl. 08.30 og afvikles med frokost hvortil du kan vælge en vand, øl eller et glas vin. Kringlebageren vil bage nogle dejlige jordbærtærter, der vil blive serveret til kaffen. Der er mødetid en halv time før gunstart hvor der vil være en briefing om turneringsformen og regler.

Vi håber at se rigtig mange af Jer til denne match. NB: Tilmelding på golfbox senest den 5. august kl. 12.00.
 
/Turneringsudvalget

Nyt fra banen, vidste du at...

Baneservice på udvalgte dage
At vi nu har fået BaneService i Hørsholm Golf igen. Der vil blandt andet kunne købes sodavand og på helt varme dage har de gratis isvand med ud. De følger naturligvis også op på din runde for at sikre at alt er som det skal være. Tag rigtig godt imod dem; de er super søde og bider ikke.

Book og bekræft dine runder
For at fremme gennemsigtigheden skal vi bede alle medlemmer og gæster om at booke og bekræfte tider på banen – også selvom du ”bare” lige skal ud og spille. Dette for at vise hensyn overfor både banepersonale, baneservice og andre spillere på banen.

Spilletempo og lukke igennem
Husk også at lægge mærke til, at på scorekortet i anden kolonne fremgår den forventede spilletid for banens huller. Forsøg venligst at overholde disse tider og vær opmærksom på at lukke bagfrakommende hold igennem, såfremt de spiller hurtigere og der plads foran din bold.
 
/Banen

Tilbud på sko, bags og vogne fra Alan's Shop

Jeg fortsætter med gode tilbud frem til den 31.07.21: Spar 15% på sko, bags og vogne. Og husk vi har altid et godt tilbud på bolde. Vis ses i shoppen.

/Alan

Folder om WHS - det nye hcp-system

Måske du har opdaget, at der i år er kommet et nyt handicapsystem, World Handicap System. Har du endnu ikke sat dig ind i, hvordan systemet virker, så har DGU produceret en folder om det nye system. Se DGU's folder her. På Golf.dk kan du læse yderligere om WHS: https://www.golf.dk/handicap

GolfSkoler og Golfrejser

SommerGolfSkoler
Peter Jeppesen afholder igen til august de populære 3 dages golfskoler. Der er få ledige pladser på kurserne d. 2-4 og 9-11 august. 
 
Golfrejser
Der vil være mange golfrejser her til efteråret og vinteren.
 
D. 20 september tager vi til Scotland (kun 2 pladser tilbage)
D. 2–9 oktober er der træningstur til Penina i Portugal
D. 28 nov.-5 dec er der sæsonafslutning i Belek, Tyrkiet
D. 18 jan.-3. feb. 2022 er der den helt store oplevelsestur til Sydafrika
Se mere her...

Rigtig god sommer.

/Peter Jeppesen

Medlemstilbud fra Øjenklinikken Hørsholm

Findes der et godt alternativ til briller og kontaktlinser? JA! Ingen briller og kontaktlinser. Med en synskorrigerende behandling vil du kunne se golfbolden på alle afstande – helt uden briller.

ØJENKLINIKKEN HØRSHOLM tilbyder lige nu en særpris til medlemmer af Hørsholm Golfklub:
  • Til dig over 45 år som er nærsynet, langsynet, har bygningsfejl og alderssyn: Få 7.000,-kr i rabat på en RLE- linseoperation med flerstyrkelinser
  • Og til dig under 45 år, som er nærsynet med eller uden bygningsfejl: Få 5.000,-kr i rabat på en øjenlaserbehandling.
Ring 31 51 23 33 og bestil tid NU til en gratis forundersøgelse (værdi 950,-kr) og lad øjenlægen komme med en anbefaling på en god løsning til netop din synsfejl. Husk at nævn, at du er medlem i klubben. Rabatten er gældende så længe forundersøgelsen og behandling er foretaget inden 31. oktober 2021.
Frameld dig dette nyhedsbrev