Velkommen til Hørsholm Golfklubs nye klub i klubben: Seniorklubben.
Formål Klubbens formål er, at medlemmer over 50 år kan lære hinanden at kende på tværs af køn og handikap gennem hyggeligt samvær på banen, på terrassen, i baren og i restauranten.
Medlemsskab I bliver medlem af klubben ved at sende en sms eller mail til Mette Rasmussen, 30340890 mr@farmfit.dk. Foreløbig skal I ikke betale for at være medlem af Seniorklubben. Vi vil lige sondere interessen. Der bliver taget stilling til kontingent på basis af erfaringerne fra første halvdel af sæsonen.
Turneringsplaner Vi spiller hver fredag. 18-huls spillere møder mellem kl. 9 og 10, og 9-huls spillere møder mellem kl. 10 og 11. I skal foreløbig ikke tilmelde jer på Golfbox, men blot møde op. I april er der 4 spilledage (1., 8., 22. og 29.), da vi springer Langfredag over. Når I kommer, udskriver I scorekort og går ud i 3-bolde - helst med nogle, som I ikke er vant til at spille med, så vi lærer hinanden at kende – også helst i sammensatte herre- og dame-bolde. Et par af Seniorklubbens kontaktpersoner vil være til stede og behjælpelig med at sammensætte boldene. Indtil videre spiller vi Stableford.
Vi håber, at rigtig mange af medlemmerne – såvel 18-huls spillere som 9-huls spillere – kan samles på terrassen eller i restauranten efter spillet. Restauranten tilbyder 3 stk. smørrebrød for 85 kr., incl. 1 flaskeøl for 110 kr.
6. maj og 3. juni arrangerer vi en holdturnering med fælles frokost. Der vil her være tilmelding. Afhængig af tilslutningen vil der være gunstart. Vi er en ny klub, og vi er meget lydhør for forslag fra medlemmerne, så turneringsformen vil blive fastlagt på basis af erfaringerne fra den første måned og input fra medlemmerne.
Kontaktpersoner Anne-Grete Brandt, Finn Øland, Ulla Falktoft, Hans Jørgen Angaard Madsen, Suss Hommelgaard, Peter Cederholm, Mette Rasmussen, Henning Braginski.
De bedste hilsner Anne-Grete Brandt 26218944 Mette Rasmussen 30340890
|