Se dette nyhedsbrev i en browser

Indhold i nyhedsbrev

  • Juleturnering 4/12
  • Nyt fra banen: Nyt teested
  • Matchklubben M/K hver søndag
  • Julefrokost på Lerbækgaard

Juleturnering d. 4. december

DRIVING HOME FOR CHRISTMAS
Vi glæder os til at se jer til årets Juleturnering søndag 4. december kl. 10 med Gunstart. Det bliver DRIVING HOME FOR CHRISTMAS med drillenisser og juletræ... Og efter match - julehygge, pakkeleg, præmieuddeling samt julefrokost i restauranten. Vi spiller Texas Scramble med kun 3 køller (efter eget valg). Der er præmier til 1., 2. og 3. bedste OG til den mest juleklædte spiller!!! Turneringsfee: kr. 90 incl. juleplatter (drikkevarer for egen regning).

Tilmelding i GolfBox....
Max 40 spillere, først til mølle .

/ Julehilsen fra Turneringslederne - Charlotte & Janne

Nyt fra banen: 4 nord nyt teested

4 nord nyt teested - damerne får bedre placering og nord får mere længde. Det har længe været ønsket fra flere af de kvindelige medlemmer i klubben, om at finde en ny placering af tee 1 på 4 Nord. Baneudvalget har derfor vedtaget, at den nuværende placering af teested 1, skal lukkes. Vi flytter placeringen af tee 1 over til tee 2, mens tee 3 bliver rykket 30 meter længere bagud. Tee 3 kommer derfor til at ligge oppe i bakken med gode udsigtsforhold over hullet, mens det samtidig giver mere længde på anlæggets korteste sløjfe. Vi påbegynder anlægsarbejdet på denne side af nytår, med råjordsændringer og nye vandledninger. Vi forventer at de nye ændringer er klar til sæsonstart 2023.

Matchklubben M/K- 9 huller hver søndag kl. 10

I Matchklubben M/K er vi helt upåvirket af årstiden - vi spiller golf hele året! Som i de foregående år spiller vi også i denne sæson 9 huller hver søndag med start kl. 10. Frem til udgangen af december spiller vi som udgangspunkt Stableford suppleret med nogle forskellige alternative spilformer. Derudover vil vi benytte begge vinterens to 9-huls sløjfer samtidigt, således vi kan have løbende parallelle starter på de to sløjfer og dermed sikre, at vi alle afslutter runden nogenlunde samtidig. Dette prioriterer vi for at vi efter matchen også kan samles i receptionen til præmieuddelingen, til bagværk og lidt varmt at drikke.
 
Vi startede søndag den 30.oktober og har indtil nu haft 2 top gode og hyggelige turneringer. Her er planen frem til nytår - bemærk at vi også spiller nytårsaftensdag, som i år falder på en fredag:
 
Søndag 13. november
Søndag 20. november
Søndag 27. november
Søndag 11. december
Søndag 18. december
Fredag 31. december
 
Tilmelding i GolfBox.

Vi glæder os som altid til at se mange af jer og til en lang stribe med gode søndagsmatcher igennem vinteren (plan for jan-marts fremsende ultimo året) helt frem til foråret igen banker på og vi skal i gang med en ny sommersæson.
 
På gensyn til en spændende og hyggelig vintersæson i Matchklubben M/K
 
v./Annette, Charlotte, Jesper, Jytte og Janne

Nyt fra Restauranten: Julebuffet

Der er julebuffet på Lerbækgaard alle weekender fra lørdag den 26. november til søndag den 18.december 2022.
 
Desuden er der mulighed for at bestille helstegte juleænder med tilbehør til den 24. december, ligesom der igen i år tilbydes en lækker 3 retters menu til nytårsaften med mulighed for et upgrade til 4 retter. Pris kr. 375,- for 3 retter og kr. 475,- for 4 retter. Du kan se og bestille på hjemmesiden www.lerbaekgaard.dk fra fredag den 11. november.      
 
Åbningstider for restaurant i november og december  
Mandag til onsdag lukket
Torsdag – lørdag kl. 11 til 21
Søndag kl. 11 til 17
Frameld dig dette nyhedsbrev