Ny TrackMan radar dækker nu græstee og 9 nye skærme er sat op Der er nu sat endnu en radar op på rangen. Den dækker græstee samt måtterne bag græstee. Det betyder, at du kan tracke dine slag via din telefon eller tablet, når du står på udendørsplateauet. Vi har kunnet mærke en stigende interesse for at kunne bruge Trackman skærmene, når der trænes - specielt i eftermiddagstimerne. Vi har derfor nu sat yderligere 9 skærme op i den venstre del af den overdækkede driving range.
Baneservice er i gang igen Spillere vil igen i år kunne støde på vores baneservicepersoner. Vi har i år fået et nyt medlem i baneserviceteamet. Han hedder Stefan. Han skal supplere de tre andre, som hele sidste år kørte servicebilen. Servicteamet vil i den kommende måned have fokus på om alle spillere har booket og bekræftet deres tid, samt på spil tempo. Du kan på dit scorekortet se klokkeslæt tider på de enkelte huller, så du kan holde øje med om du holder tidsplanen for runden.
Teestedsskilte - hvad sker der med skiltene? Vi har sagt farvel til vores gamle stolpeskilte, som efterhånden var lidt medtaget af vind og vejr. De har også gennem tiden været svære at læse og tyde. Vi har derfor sammen med GLFR, som står for vores baneguide i trykt format og på APP, fået lavet et helt nyt design, som bliver klar i løbet maj. Skiltene bliver med hulforløb, længder og plads til brokken tee’s. Vi har mens vi venter på de nye skilte lavet et midlertidigt skilt, som nu står placeret på de enkelte huller.
Short Game Academy - nye fliser og nye måtter Vi har siden efteråret haft fokus på at opdatere vores træningsfaciliter, herunder Short Game Academy. Der er lagt nye fliseteesteder, som erstatning for de gamle. Oven på fliserne ligger der nu løse slagmåtter i. Arbejdet er gjort færdigt og vi beder alle om at tage hensyn til vores ny-såede områder.
Tank driving range bolde via golfmore's appDer er nu åbnet for at medlemmer selv kan tanke driving range bolde op via GolfMore's app. Se optankningsmuligheder her.
/Hørsholm Golf
|