Se dette nyhedsbrev i en browser

Nyt fra Hørsholm Golf

Kære medlem
Her er lidt nyt fra Hørsholm Golf:
  • Turnering: International Pairs
  • Invitation til venskabsturnering for begyndere
  • Nyt fra banen
  • Live musik på Lerbækgaard

International Pairs søndag den 9. juli

International Pairs er verdens største amatørturnering og afholdes nu også Hørsholm Golfklub søndag den 9. juli 2023 med gunstart kl. 9.00.
 
Spilleformat: Det er en par-turnering med Fourball-Bestball, stableford spilleform (85% af HCP). Den bedste score per hold (par) per hul bliver holdets (par) score (stableford) per hul. 18 huller og banekombi ØST-NORD.
 
Kvalifikationsturneringer og Danmarksfinalen: Udover Hørsholm Golfklub søndag den 9. juli, spilles kvalifikationsturneringer i 22 andre klubber i løbet af sommeren 2023. Danmarks Finalen foregår på Great Northern den 12. september 2023. En spiller kan deltage i flere kvalifikationsturneringer.
 
Det bliver et brag af en finale på en golf-oase af allerhøjeste kvalitet med mulighed for at kvalificere jer til en endnu større oplevelse, nemlig verdensfinalen, der afholdes i Portugal den 6. – 10. november.
 
Handicapgrænsen er 54, men det højeste handicap, som kan tilgoderegnes, er 36 (gælder både kvinder og mænd). Find en valgfri partner, kvinde eller mand eller tilmeld dig som par eller alene i denne spændende turnering. Turneringsledelsen sætter alene-tilmeldingerne sammen i par.
 
Præmier: Dagens vindende par går videre til Danmarks finalen på Great Northern den 12. september. Herudover er der til andre placeringer et fint præmiebord, eksklusiv hole-in One-præmie og præmie til nærmest pinden. Udover dette er der Wild Cart lotteri, hvor det er muligt at vinde en plads i Danmarks Finalen.
 
Turneringsfee inklusive frokost er kr. 195,- pr. spiller. Gæster skal udover turneringsfee betale et greenfee på kr. 350,-. Hørsholm Golf 9-huls medlemmer betaler greenfee på kr. 160.
 
Yderligere information omkring turneringen på International Pairs hjemmeside: https://denmark.internationalpairsgolf.com/
 
Tilmelding: GolfBox (senest den 5. juli kl. 12 -eller ved max. 80 tilmeldinger)
 
Vi glæder os til se jer til unikke turnering.
 
/Turneringsledelsen v. Jytte Højgaard og Janne Egelund Schmidt

Invitation til venskabsturnering for begyndere

Københavns Golf Klub og Hørsholm Golfklub har aftalt en venskabsturnering for spillere med HCP 28 til max HCP 54, med efterfølgende spisning og præmieuddeling: 
 
Mandag den 26. juni 2023 i Københavns Golf Klub
 

Nyt fra banen: Hvor blev skraldespandene af?

Hvor er de skraldespandene på banen?
Det er et spørgsmål vi bliver mødt af mange gange i løbet af en uge. Den korte historie er, at den nye affaldsbekendtgørelse er trådt i kraft i 2023. Den er mest kendt for de mange nye typer af sortering, man nu skal vænne sig til. Det er et stort skridt i den rigtige retning for at kunne genanvende så meget som muligt af det vi smider ud. Vi bliver nu også påvirket af det som golfbane, da vi har det der hedder husholdningslignende affald. Vi skal derfor sortere alt i skraldespandene fremover. Vi har derfor nu fjernet alle de gamle enkeltstånde skraldespande på banen, idet det ikke længere er tilladt at have dem stående - og bødeuddelingen for ikke at sortere affald, er startet op. Der bliver i løbet af juni måned opsat syv nye sorterings-stationer; ved driving range, ved vaskepladsen, foran glasbygningen, foran 9 Nord ved vandhanen, ved 1 Vest, ved 1 Nord og ved 1 Øst. 
 
Ny asfalt i indkørslen
Sammen med en lokal entreprenør er vi i skrivende stund i gang med at reparere asfalt i indkørslen og på parkeringspladsen. Arbejdet er gået i gang tirsdag d. 13. juni og forventes færdiggjort i løbet af et par uger.
 
/Course Manager Anders Kamp Mortensen

Musikarrangement d. 24. juni

En hilsen fra Cecilia og Rasmus:
Der skal lyde et kæmpe stort tak til alle for den fine modtagelse og opbakning, som vi har fået siden åbningen. Der var fuldt hus i restauranten med danseglade gæster på åbningsaftenen. Det var jo en drømmestart og vi havde en super sjov aften med masser af musik. Men det er nok den positive feedback på vores menukort, vores mad og vores "nye rolle" som værter i en golfrestaurant, vi den sidste uge har fået, som vi er mest glade for at høre. Tak for det alle sammen. 
 
/Rasmus og Cecilia, Lerbækgaard
 
- Næste gang med live musik bliver lørdag d. 24. juni.
Frameld dig dette nyhedsbrev