Se dette nyhedsbrev i en browser

Nyt fra Hørsholm Golf

Kære medlem
Indhold i nyhedsbrev:
  • Kringlebagerens turnering
  • Golfrejse med Lars Nysøe
  • Live musik på Lerbækgaard
  • Fordelskort til restauranten

Nyheder fra turneringsudvalget

Kringlebagerens turnering
Vi er begejstrede for at annoncere Årets Bedste Golfturnering 2023, som løber af stablen 20. august 2023. Dette er en enestående lejlighed til at opleve det spændende greensome-format* og konkurrere i en atmosfære af kammeratskab og sportslig udfordring. Du kan tilmelde dig Kringlebagerens Turnering på golfbox, klik her...

*Hvad er Greensome Golf? Det er en underholdende og dynamisk form for golf, der kombinerer elementer af holdspil og matchspil. I Greensome-spillet slår to spillere fra samme hold hver anden bold på hvert hul. Efter første slag vælger holdet den bold, de vil fortsætte med, og de skiftes derefter til at slå slagene, indtil bolden er i hul. Dette format giver mulighed for strategi, teamwork og spænding på hvert eneste hul.
 
Dagen slutter med en god frokost i restauranten samt prisoverrækkelse. Kringlebageren har udtænkt mange tillokkende præmier til de gode præstationer. Kom og vær med!

Klubmesterskaber
Vær også opmærksom på at tilmelde dig Hørsholm Golfklubmesterskaber 2023, hvor der i år også vil være en Stableford turnering for mænd/kvinder d. 10. september. Alle klubbens medlemmer er velkomne til at stille op. I løbet af august og starten af september afsluttes årets Klubmesterskaber i hulspil og slagspil. Vinderne vil blive annonceret på klubbens hjemmeside.

Venlig hilsen Turneringsudvalget

Golfrejse med Lars Nysøe - tilmeldingsfrist 25/8

Rejse til Spanien fra 20-27/10 med Lars Nysøe – La Sella. En times kørsel nord for Alicante ligger det smukke resort Marriott La Sella. På resortet er der gode restauranter, hyggelig barer, spa og rummelige værelser. Udenfor hotellet ligger 27 huller, designet af José Maria Olazabal. Nær resortet ligger den lille by Denia, som er kendt i hele Spanien for sit kulinariske udbud.

Rejsen inkluderer:
Fly KBH – Alicante t/r med Norwegian
20/10 KBH – Alicante 20:35 – 23:55
27/10 Alicante – KBH 21:10 – 00:25
Transport af golfbag og kuffert
Transfer Alicante lufthavn – La Sella t/r
7 overnatninger La Sella
Morgenmad
5 middage inkl. øl, vand eller 1/2 fl. vin
5 runder golf på La Sella inkl. trolley
5 x 2 timers træning
Fri wifi
Fri adgang til gym
PRIS per person i dobbeltværelse:
14.995,-

Tillæg for enkeltværelse:
2.340,-

Tilmelding på mail larsnysoe@hotmail.com
Tilmeldingsfristen er 25/8.

PGA-træner Lars Nysøe , mobil +45 4088 3534

Live musik på Lerbækgaard

Live Music fredag d. 18. august på Lerbækgaard  
Fredag aften den 18. august er der igen levende musik i restauranten på Hørsholm Golf. Stedets nye husorkester ”Almost Stars” går på scenen med et hitspækket program af det bedste fra 80’erne.
 
Publikum kan forvente en aften fyldt med de bedste hits fra 80’erne og frem. Sange fra både Sting – Dire Straits – David Bowie, Duran Duran og mange flere, er hvad bandet har på programmet denne sommeraften.
 
Tex/Mex Buffet inkl. dessert og kaffe kr. 399,-
 
Husk Bordreservation Der er fri entré denne aften og bandet går på scenen kl. 21.00 og bemærk at bordreservation kun er for spisende gæster og der er begrænsede pladser til arrangementet. Se mere info på: www.lerbaekgaard.dk

Fordelskort

Fordelskort til alle medlemmer på Hørsholm Golf
Restaurant Lerbækgaard kan nu tilbyde alle medlemmer på Hørsholm Golf et Fordelskort, som fremover giver rabatter og meget andet. Kortet fungerer i al sin enkelthed som et betalingskort, som man indsætter penge på og derefter betaler med i restauranten. Rabatten ligger i at vi giver 10 – 20% oven i, når der indsættes penge på kortet.
 
Der kan indsættes to forskellige beløb:
Kr. 500,- hvor man får 550,- ind på kortet (10% rabat)
Kr. 1000,- hvor der kommer kr. 1200,- ind på kortet (20% rabat)
 
Kortet er personligt og kan kun bruges af den som har kortet, men det er ikke kun de daglige køb i baren og restauranten fordelskortet kan bruges til. Restaurant Lerbækgaard kommer fra august - oktober til at have forskellige arrangementer med levende musik, vin-arrangermenter med smagning og efterfølgende muligheder for at købe vin, samt andre aktiviteter på stedet. Her kan fordelskortet naturligvis også bruges som betaling. Vi håber at medlemmerne vil tage godt imod det nye kort og hvorfor ikke spare lidt penge, når du besøger Restauranten i fremtiden.

Bestyrelsen ønsker Cecilia og Rasmus hjerteligt velkomne til Hørsholm Golfklub. Vi kan se, at I gør en stor indsats for at genskabe liv i vores retaurant med musik, dans og god mad. Vi vil derfor gerne støtte jeres initiativ ved at gøre fordelskortet endnu bedre. Bestyrelsen indsætter derfor yderligere 100 kr. på hvert fordelskort som medlemmerne køber, hvad enten det er på 500 kr. eller 1000 kr. Tilbuddet gælder for perioden 15. august til 15. september.

Hilsen Bestyrelsen
Frameld dig dette nyhedsbrev