Se dette nyhedsbrev i en browser

Nyt fra Banen: Robotterne kommer

Nye robot-klippere
Vi er meget stolte over at kunne fortælle, at Hørsholm Golf endnu engang har investeret massivt i den grønne omstilling - denne gang på vores klipperside. Vi har netop underskrevet en aftale på 16 robotter, som samlet skal varetage både range, fairway og 80% af semiroughen.
 
Det betyder, at vi fra 2024 udfaser vores traditionelle diesel fairwayklippere og den ene semiroughklipper. Fremadrettet bliver arealerne passet af elektriske robotklippere. Det vil minimere vores årlige dieselforbrug, med anslået 70%. Det ligger i tråd med den internationale top-100-placering i Europa, som vi har modtaget for bæredygtig banedrift og vores fortsatte arbejde for den grønne omstilling.
 
Hvad kommer det til at betyde for dig som spiller?
Det vil betyde et tættere græstæppe, da vi kommer til at klippe fairways 4 gang i ugen, i stedet for 2. Vores semirough vil også fremadrettet blive klippet 2 gange i ugen, mod nuværende 1 gang i ugen. Det presser skudtætheden i tæppet og det bliver derved mere tæt. Vi rykker samtidig klippetidsrummet til uden for de flestes golftimer, da robotterne er sat til at køre fra klokken 8 aften til 9 morgen. Klipperen på rangen køre dog 24 timer i døgnet.
 
Hvad skal greenkeeperne lave?
De skal lægge et højre fokus på kvaliteten af vores greens, teesteder og forgreens m.v. Samtidig skal de have mere tid til detaljer omkring bænkområder, klubhus og range. Vi forventer at skulle beskæftige to mand til robotterne med service og tilretninger af disse. 
 
Installationen
De nye robotter er ikke som de kablede maskiner, vi kender fra villahaven. De kommer til at køre på en blandning af GPS, RTK og mobilt signal (se video). Vi skal derfor ikke pløje kablerne ned om alle fairways, men kun ud til selve ladestanderne, som skal bruge strøm. I forbindelse med installationen graves render fra forskellige transformerstationer. Der etableres ladestandere ude i landskabet på følgende steder:
  • Vest-banen hul 3, 5/6 og 9
  • Nord-banen på hul 2, 6 og 9
  • Øst-banen hul 1, 3 og 7
Kort over ladestandere (blå firkant) og kabler, der skal nedgraves (sorte streger):
Video om hvordan GPS RTK virker- Link til video...
Andet igangværende arbejde: Ny å er på vej
Vi bliver grundet flere problemer med vandmængder i søen på 1 øst nødt til at forlænge den eksisterende å. Det næste stykke kommer til at løbe på tværs af 9 nord lige foran tee 1. Åen skal hjælpe til en bedre afvanding af søområdet på 1 øst og starten af 2 øst. Samtidige skaber det også mere liv for insekter, fugle mv. omkring en ny lille å. Vi lægger samtidig en ny træbro over den forlængede å. Vi forventer at gravearbejdet er overstået i løbet af uge 34.
 
/Greenkeeperne
Frameld dig dette nyhedsbrev