Se dette nyhedsbrev i en browser

Nyt fra Hørsholm Golf

Kære medlem
 
Indhold i nyhedsbrev:
  • Arrangement med Marcus Helligkilde
  • Oprykning for eliten
  • Nyt fra herreklubben
  • Nyt fra Lerbækgaard
  • Shoppens åbningstider
  • Nyt fra trænere
REMINDER på arrangementet med Marcus Helligkilde - husk at melde dig til på GOLFBOX - KLIK HER...
 
Ryder Cup
I forbindelse med Ryder Cup i Rom stiller vi storskærm op i Restauranten lørdag d. 30/9 fra kl. 09.00. I løbet af formiddagen stiller vi også om til live-transmission med Marcus Sforzini som vil være med direkte fra Rom. Der er mulighed for at købe morgenbrød og køkkenet har kreeret en særlig Ryder Cup frokost hvor du kan vælge USA-burger eller Europæisk. Vi håber, I har lyst til at komme og heppe på Europa og give et bud på årets vinder i de forskellige grupper.
 
Samme dag kl. 13 får vi besøg af MARCUS HELLIGKILDE, en af årets mest fremtrædende unge danske talenter i DP World Tour. Netop i disse dage ligger Marcus på førstepladsen i BMW PGA Championship foran Fitzpatrick. Han kommer til HGK for at fortælle os om sin golfrejse og hvordan man kan blive så dygtig at man kan klare sig internationalt indenfor golf. Marcus diskuterer sit bud på vinderne af Ryder Cup med os i HGK så må vi se om det holder i løbet af søndagen.
 
Arrangementet er gratis, men vi vil være glade for tilmelding i Golfbox af hensyn til forberedelserne. Mad og drikke betaler du selv, men vi giver en gratis kop kaffe, øl, vand eller et glas vin til medlemmer.  I må meget gerne tage venner og bekendte med til arrangementet.  
 
/Hilsen Frank Sole og Lone Fisker

Nyt fra eliten

Danmarksturneringen - Hørsholm rykker for første gang op i 2. division
Et fantastisk år for elitegolf i Hørsholm har set herrernes førstehold rykke op i anden division for første gang i klubbens historie. En 8-4 oprykningspil sejr mod Holbæk på Gilleleje Golfklub var nok til en historisk oprykning, efter at herrerne havde vundet deres 3. divisionspulje. Herrernes andet hold, dameholdet og seniorholdet sluttede hver deres gruppe på en delt førsteplads, men gik glip af oprykning på grund af en dårligere head-to-head rekord mod de endelige puljevindere. Så på tværs af alle hold sluttede ingen i grupperne året med flere point end Hørsholm. Har du et lavt handicap og er interesseret i at spille elitegolf i resten af 2023 eller næste år, så kontakt Brian Horsburgh (brianhorsburgh@hotmail.com) for at høre mere.

Klubmesterskaberne Hulspil 2023
En solrig septemberdag blev matchplay-klubmestrene kåret for 2023. I herreturneringen var det Christian Bech, der vandt med en 4&3-sejr mod Christian Roar Melbye for at blive hulspilsmester i 2023. Damernes matchplay-klubmester blev Jeanette Oldenborg, der beholdt sin titel på det tredje play-off hul mod Emma Yang. Tillykke til både Christian og Jeanette!

Nyt fra herreklubben

Mandlige medlemmer af HGK LÆS HER
Er du mellem 25 og 65 år, og har et hcp. på max 36, så har vi et godt tilbud til dig. Herreklubben afholder traditionen tro vores RYDER CUP turnering i løbet af oktober og november. Vi vil derfor inviterer dig til at deltage i denne sjove og hyggelige turnering. Du skal ikke betale noget for at deltage, men du får muligheden for at fornemme hvor godt det er at være sammen med Herreklubbens 107 medlemmer. Vi ser frem til at spille med dig. Se mere her...
 
Herreklubben
Axel Bang-Berthelsen
tlf. 40586342
abangberthelsen@gmail.com

Nyt fra Restaurant Lerbækgaard

Lagersalg af vine onsdag d. 27 september.
Vin med en let Tapas mellem kl. 16 – 21 onsdag d. 27/9 på Restaurant Lerbækgaard. Vi inviterer alle medlemmer til Restaurant Lerbækgaards lagersalg af vine. Vi lukker snart for sæsonen og sælger derfor ud af vores vine til engros priser. Der er mulighed for at smage nogle af de forskellige vine og der er rig mulighed for at lave en god handel på en skøn vin. Der er et godt udvalg af: Italienske, Franske og Californiske vine mm. og vi byder på lidt let tapas. Alle er velkomne i tidsrummet kl. 16 – 21 og det er ”først til mølle” som gælder.

Åbningstider i restauranten fra d. 1 oktober
Alle dage fra kl. 10.30 – 17.00
Lerbækgaard lukker for sæsonen d. 23 oktober.
 
Ved selskabsreservation er der naturligvis åben i aftentimerne og vi afholder også julearrangementer fra d. 17/11 for selskaber. Se vores hjemmeside www.lerbaekgaard.dk for information.
 
Vi ses på Lerbækgaard!

Nyt fra shoppen

Åbningstider i shoppen
Gældende fra 01/10 til 31/12 
Mandag lukket  
Tirsdag kl. 11-16
Onsdag kl. 11-16
Torsdag Lukket
Fredag kl. 11-16
Weekend kl. 10-16  
 
Shoppen holder lukket fra den 16/11 til 25/11  
I tilfælde af at banen er lukket eller vejret ikke er til golf, kan shoppen være lukket.
 
/Alan, Shoppen

Træning med Lars

Gruppetræning med Lars - 2024

Gennemgang af:
Driver
Fairway Woods og jern
Wedges
Bunker - special slag
Repetition

Søndage: 25/2, 3/3, 10/3, 17/3 & 24/3
Kl 9-10
 
Mandage: 26/2, 4/3, 11/3, 18/3, & 25/3
Kl 10-11
 
Mandage: 26/2, 4/3, 11/3, 18/3 & 25/3
Kl 11-12
 
Tirsdage: 27/2, 5/3, 12/3, 19/3 & 26/3
Kl 17-18
 
Tirsdage: 27/3, 5/3, 12/3, 19/3 & 26/3
Kl 18-19

5 x 1 time - pris kr 1.250,- pr. person
Max 8 personer pr hold og gennemføres ved min. 5 personer

Tilmelding på følgende måder:
HG’s hjemmeside under ‘Book undervisning’
E-mail: larsnysoe@hotmail.com
SMS 4088-3534
Eller ringe 4088-3534

/Lars Nysøe, Golf Professional

Træning med Peter

Efterårstræning / Vintertræning
Der vil i dette efterår og vinter være mulighed for at tilmelde sig til efterårs/vinter fællestræning med Peter Jeppesen. Træningen vil være baseret på at holde fast på det man allerede kan og samtidigt få et kæmpe forspring på næste sæson. Fokus vil være at ramme bolden bedre og få det sjovere når man træner, samtidigt vil du få de små hemmeligheder der gør det nemt at slå lige og langt, lige meget om du er ny golfer eller meget rutineret.
 
Du kan vælge mellem disse 3 hold, man kan godt bytte dato, hvis der er en dato der ikke passer, pris 995 kr. pr. person.
Der er plads til 8 deltagere på hvert hold, så det er først til mølle
 
Tirsdage kl. 11.00-12.00 hold 1: 24.okt. 31.okt. 28.nov. 9.jan. 20. feb.
Lørdage kl.10.00-11.00 hold 2: 28.okt. 4.nov.2.dec.13.jan. 24.feb.
Lørdage kl.11.00-12.00 hold 3: 28.okt. 2.nov.2.dec.13.jan.24.feb.
 
Tilmelding skal ske på p.jeppesen@live.dk
eller SMS til tlf. 51510149
 
Golfrejser til foråret 2024
 
/Bedste Golf hilsner, Peter Jeppesen

Aktiviteter med Camilla

Kære prøve- og begyndermedlemmer og medlemmer med hcp. over 36,

Kom og vær med til et hyggeligt arrangement lørdag d. 30. september kl. 12:30-16:00
Vi starter med lidt hygge på puttinggreen og bagefter spiller vi ca. 6 hullers scramble på den store bane. Vi slutter af med på terrassen. Det er en god mulighed for at lære andre medlemmer at kende. Det foregår lørdag den 30. september kl 12.30- ca. 16.00. Der er egenbetaling af drikkevarer efter spil - ellers er arrangementet gratis.

Golfregler mm for nye spillere lørdag d. 30 september kl. 10:00-12:00
Camilla inviterer til 2 timers info om de vigtigste golfregler, etikette regler, hvordan man spiller hurtigt, Stableford udregning og meget mere. Meget nyttig info til at komme godt igang på banen. Det foregår lørdag den 30. september kl. 10.00-12.00. Arrangementet er gratis.

 
Tilmelding til mail: camillabrok1@gmail.com eller på www.hoersholm-golf.dk under book træning/kurser/Camilla Brok

/mange hilsener Camilla
Frameld dig dette nyhedsbrev