Bliv medlem af Seniorherrerne – der er ingen venteliste! Vi er ca. 100 medlemmer i klubben og optager alle interesserede Hørsholm Golf herrer, som er fyldt 55 år. Vi spiller hver onsdag formiddag, hvor cirka den ene halvdel spiller 18 huller og den anden halvdel 9 huller. Seniorherrerne har en fast reservation, så man behøver ikke at reservere tid på Golfbox, men går ud i trebolde i den rækkefølge, som vi ankommer. Vi lægger både vægt på at spille golf og at have det hyggeligt sammen, og bestræber os på at møde og spille med mange forskellige medlemmer. Der er præmier til vinderne efter hver onsdag, og ved sæsonafslutningen kåres klubmestre baseret på hele sæsonens resultater.
I løbet af året er der 5-6 udflugter til fremmede baner inkl. en udflugt med overnatning og spil på to baner. Der arrangeres også en separat fourball/greensome turnering og en slagspilsturnering, som afholdes i sommerhalvåret. Der spilles året rundt, når blot banen er åben, og sneen ikke ligger alt for højt.
Seniorherrerne afholder en række sociale arrangementer ofte med Mexican Scramble spil og efterfølgende frokost, sange, bingospil m.m. Kontingentet er 500kr/år og hele beløbet går til præmier og tilskud til klubbens arrangementer og udflugter. Matchplanen for 2025 kan ses på Seniorherrernes hjemmeside www.hoersholm-golf.dk/klubben/klubber-i-klubben/seniorherrer. Hvis du har lyst til at blive medlem, så er du velkommen til at kontakte formand Tom Hertz tom.hertz@qualiware.com, mobil 40683612.
Ugens tilbud: Seniorherrerne afholder Generalforsamling onsdag den 12. marts kl. 12 i Stalden. I denne anledning byder vi på den efterfølgende frokost til nye medlemmer med indmelding i marts 2025. Giv venligst besked senest dagen inden til formanden.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Seniorherrerne! Med venlig hilsen fra Seniorherrernes bestyrelse.
|