Se dette nyhedsbrev i en browser

Kære medlem

Sommeren og pinsen står for døren – en oplagt anledning til at nyde nogle gode dage på golfbanerne i Hørsholm Golf. Vi ønsker dig en glædelig pinse. I dette nyhedsbrev er der lidt nyt fra shop og klub. Måske du overvejer nyt udstyr eller kunne tænke dig at tage med på golftur til Barsebäck. Indhold i nyhedsbrev:
  • Custom Fitting og pinsetilbud i shoppen
  • Tag med Matchklubben til Barsebäck til september
  • Venskabsturnering for begyndere d. 30. juni
  • Sommerturnering klassisk stableford d. 29. juni
  • Texas Scramble d. 19. juni
  • Medlemsaften d. 17. juni

Pinseudsalg og fitting med Callaway

Custom fitting
Er du i markedet for nyt udstyr, har vi Callaway fitting den 06.06 mellem 11 og 17. Kom forbi shoppen eller ring på 45765150 for at bestille tid.  
 
Gode tilbud i pinsen
Derudover er der stort pinseudsalg fra den 05.06 og til og med den 09.06, med følgende rabatter:
 
Beklædning fra 25 til 50% 
Sko fra 25 til 60% 
Golfbags 20% 
Udstyr fra 10 til 30% 
Og vi har altid skarpe priser på udvalgte bolde. 
 
/Alan, shoppen 

Tag med Matchklubben på en uforglemmelig golfweekend til legendariske Barsebäck

Efter en skøn tur til Fyn sidste år, rykker Matchklubben igen ud over landegrænsen – denne gang til et af Nordens mest ikoniske golfresorts: Barsebäck i Sverige!
 
Sæt kryds i kalenderen: lørdag–søndag den 13. og 14. september 2025.
Vi gentager succeserne fra de seneste to år og lover dig en weekend fyldt med fantastisk golf, hyggeligt samvær og skønne oplevelser.
 
Hvor skal vi hen?
Vi skal spille både Ocean Course og Pine Course – to af de smukkeste og mest anerkendte skovbaner i hele Norden! Her kombineres golf i topklasse med naturskønne omgivelser og udsigt over Øresund.
 
Det praktiske
Pakken indeholder:
• 1 x overnatning i komfortabelt hotelværelse
• 1 x stor morgenbuffet
• 1 x lækker 2-retters middag
• 2 x greenfee til Barsebäcks førsteklasses baner
 
Vi har 15 pladser tilbage fordelt på:
• 9 enkeltværelser
• 3 dobbeltværelser
 
Pris pr. person:
• 3.695 SEK (ca. 2.513 DKK) i delt dobbeltværelse
• Tillæg for enkeltværelse: 800 SEK (ca. 544 DKK)
 
Betaling & afbestilling
• Du får nærmere besked om betaling primo august
• Beløbet skal være indbetalt senest den 5. august 2025
 
Afbestillingsregler:
• Gratis afbestilling indtil 30 dage før
• 50 % refunderes ved afbestilling 20–30 dage før
• Herefter kun refusion mod lægeerklæring
 
Tilmelding sker via Golfbox – og vi håber selvfølgelig, du også gerne vil med!
 

Glæd dig til en weekend fyldt med golfglæde, grin og gode minder.
 
Vi glæder os til at se dig!
 
/Matchklubben

Venskabsturnering for begyndere

Mandag den 30. juni 2025 i Københavns Golfklub
 
Hørsholm Golfklub og Københavns Golfklub, har aftalt en venskabsturnering for spillere med HCP 30,0 til max HCP 54, med efterfølgende spisning og præmieuddeling.
 
Turneringsform:
9 hullers special Foursome Stableford. Damer spiller fra Tee 49, herrer spiller fra Tee 57. Der spilles i par med en fælles bold, som man skiftes til at slå til. Den ene spiller slår ud fra lige huller og den anden fra ulige huller. Københavns generelle turnerings bestemmelser og lokalregler er gældende. Der spilles på hul 1 til 9.
 
Tid:
Mødetid og info kl. 16.15 Gunstart kl. 17.00
 
Sted:
Københavns Golfklub, Københavns Golf Klub, Dyrehaven 2, 2800 Kgs. Lyngby (GPS skal stilles Springforbivej). Vi mødes på terrassen foran Restauranten.
 
Pris / tilmelding:
Hørsholms Golf. kr. 275,00 for turnering, greenfee og middag
Betaling, og tilmelding senest d. 25 junii
Københavns Golf. kr. 175,00 for turnering og middag.
Tilmelding betaling senest den. 25 juni 2025 i GolfBox /
turneringer
 
Startliste:
Udsendes på mail efter tilmeldingsfristen
 
Øvrigt:
Der kan deltage op til 27 spillere fra hhv. Hørsholm, og Københavns golfklub – efter først til mølle-princippet
 
Turneringsledelse:
Hørsholm Golfklub kontaktperson PH Jørgensen
poulh2@icloud.com tlf. 2031551
 
/Begynderklubben

Sommerturnering – Klassisk Stableford søndag den 29 juni.

Kom og vær med til årets sommerturnering – en klassisk 18-hullers Stableford-turnering med ekstra konkurrencer for længste drive og nærmest flaget.

📅 Dato: Søndag den 29. juni
⏰ Tid: Kl. 09.00 (gunstart)
📍 Bane: Vest-Øst
🎯 Maks. handicap: 36
💰 Pris: 200 kr - Frokost og en genstand.

Turneringen spilles i tre rækker:
🏌 Ungdomsrække – for spillere under 30 år
🏌 Netto A – handicap op til 22
🏌 Netto B – handicap 22-36

Efter runden samles vi til frokost og præmieoverrækkelse.
Tilmelding senest den 26. juni i golfbox...

Vi glæder os til en fantastisk sommerdag på banen😎 
 
/Turneringsudvalget

Texas Scramble

Texas Scramble torsdag den 19. Juni med gunstart kl. 17.00
 
Der er briefing kl. 16.30 i receptionen.

Alle medlemmer (Max hcp 48) er velkommen til at deltage i denne sociale turnering!!
 
Max antal spillere er 44, så hvis vil du være sikker på en plads - tilmeld dig tidligt.
 
Matchfee kr 75 betales via GolfBox senest søndag den 15. Juni, og er inklusiv en mellem alm. øl, vand eller et lille glas vin. Der er mulighed for efterfølgende at nyde mad i restauranten.
 

Vi ses,
Mette og Karen

Medlemsaften

Den 17. juni kan du høre om DP World Tour, der afholdes i og af Furesø Golf i august. Kom og hør Jesper Thuen fortælle om det store arrangement, kom med bag kulisserne, og hør hvad DP World Tour bidrager med til sporten og til Danmark som værtsland.

Tilmeld dig i GolfBox under Klubturnering. Max. 50 deltagere, først til mølle tilmelding.

Tilmeldingslink...

Vi spiser samtidig – du bestiller din mad i tilmeldingsprocessen – drikkevarer købes i restauranten, inden vi går i gang.

Vi håber på en hyggelig og berigende aften med mange deltagere.

/Bestyrelsen
Frameld dig dette nyhedsbrev