Se dette nyhedsbrev i en browser

Kære medlem

Sommeren er over os, og det er tid til at nyde både golf og gode oplevelser. Vores dygtige restauratør, Nicolaj Frandsen, har planlagt to stemningsfulde arrangementer i august: En aften med italiensk opera og mad på Lerbækgaard samt Polo in the Park med sommermenu i Bernstorffsparken. Her er chancen for at kombinere god mad, kultur og sport – måske endda med et glas vin i solen. Læs mere nedenfor og husk at sikre dig en plads.
  • Opera & mad d. 8 august
  • Polo in the Park d. 16. august
Vi glæder os til at se dig.
 
Mange sommerhilsner
Restaurant Lerbækgaard og Hørsholm Golf

Opera & mad fredag d. 8. august på Lerbækgaard

Kom til en uforglemmelig aften på Restaurant Lerbækgaard fredag d. 8. august, hvor vi forener det bedste fra Italien; opera & mad!

Sopranen Elsebeth Dreisig er medlem her i Hørsholm Golfklub og vi er så heldige at kunne invitere jer til en aften med ægte italiensk stemning, hvor Elsebeth synger udvalgte populære arier fra de kendte og elskede italienske operaer. Ved klaveret sidder pianist Thomas Rischel samtidigt med at vores kok, Nicolaj, tryller i køkkenet med ægte italienske dufte.

I vil høre arier fra bla. Puccinis operaer: La Boheme, Madama Butterfly og O min babbino caro fra operaen Gianni Schicchi. Elsebeth synger også andre skønne sange og arier. Ind imellem sangene fortæller Elsebeth om handlingerne fra de forskellige operaer og naturligvis også anekdoter fra hendes lange flotte karriere, som en af landets førende freelance sopraner.

Forret:
Grillet Okse Carpaccio - citron & pistacie Mayo - Sprøde salater - røgede mandler – chip af vesterhavsost – olivenolie
 
Hovedret:
”Saltimbocca” helstegt kalvefilet – salvie sauce - sprød parmaskinke – stegte kartofler & broccolini i citron & urter
 
Dessert:
Klassisk Tiramisu med et strejf af citron

3 retter menu (start klokken 18.00) samt imtimkoncert med Elsebeth Dreisig, pris kr. 699,- pr. person.
Drikkevarer bestilles på dagen hvor vi vil have nogle særlige tilbud på vin fra Italien.

Book dit bord til d. 8. august kl. 18:00 ved at ringe på 45761500
Skynd dig at reservere dit bord, da der er et begrænset antal pladser.
 
Vi glæder os til at se jer.

/Restaurant Lerbækgaard

Oplev Polo in the Park 2025 med sommermenu fra Restaurant Lerbækgaard

Skal du opleve den traditionsrige og lynhurtige sport med hest og kølle – og nyde en sommermenu skabt af Lerbækgaards Nicolaj Frandsen?
 
Lørdag den 16. august afholdes Polo in the Park 2025, Skandinaviens største polo-event, i Bernstorffsparken i Charlottenlund. I år står Nicolaj Frandsen fra Hørsholm Golfklub for maden til de glade gæster i parken sammen med Copenhagen Polo Club*.
 
Vil du opleve polo med lidt ekstra luksus, har vi sikret et begrænset antal borde eksklusivt til medlemmer af Hørsholm Golfklub. Her får du plads på terrassen med perfekt udsyn til polobanen, samt en sommermenu med lækre vine ud over det sædvanlige:
 
Lerbækgaards Deluxe Polo Picnic – serveres som sharefood ved bordet:
– Røgede kammuslinger med ærtecreme og mynteolie
– Tatar-tartelet med æble, estragon og purløgscreme
– Crustade med lakserillette og ørredrogn
– Kroketter af duroc-svinebryst med sommertrøffel
– Argentinsk ribeye vendt i chimichurri
– Kaffe og sødt fra konditor Mark Herman
 
Dertil vinmenu, som er nøje sammensat i samarbejde med Wine Service.
 
Hørsholm Golfklub-tilbud:
Bordplads på den overdækkede terrasse inkl. Deluxe Polo Picnic & vinmenu.
Pris: kr. 1.875 pr. person
Bestilles via Billetto – brug koden: GOLF
https://billetto.dk/e/polo-in-the-park-billetter-1166498
 
OBS: Kun et meget begrænset antal pladser – husk at angive koden GOLF ved booking for at få adgang til den særlige billettype.
 
Vi håber at se dig til en uforglemmelig dag i Charlottenlund med fuld galop, skøn stemning og sommermad i særklasse!
 
 
Har du spørgsmål eller ønsker du at booke til en gruppe eller virksomhed, er du meget velkommen til at kontakte Christian Green fra Copenhagen Polo Club på 25 11 52 42 eller cg@cphpolo.com – og husk at sige, at du kommer fra Hørsholm Golfklub.
 
*Copenhagen Polo Club holder til på Lyngebækgård ved Nivå, og Nicolaj Frandsen er stolt cateringpartner til både events og private arrangementer i poloklubben. Kig forbi og se en træningskamp i weekenden – eller prøv selv polo med en introtime eller firmaevent. Måske får du lyst til at bytte golfbolden ud med en polokugle for en dag :) Læs mere på https://cphpolo.com/

De bedste hilsner
Christian Green & Nicolaj Frandsen

Frameld dig dette nyhedsbrev