Se dette nyhedsbrev i en browser

Nyt fra Hørsholm Golf

Kære medlem

Efteråret byder på masser af spændende aktiviteter  – både for dig, der vil have nyt udstyr, udvikle dit spil eller prøve kræfter med en anderledes turnering. Allerede på fredag kan du blive fittet til det nyeste udstyr fra Callaway, senere på måneden inviterer vi til den traditionsrige Cross Country-turnering, og i oktober kan du fordybe dig i slagteknikkerne på kurser med Peter Jeppesen. Læs mere om de forskellige arrangementer herunder – og husk at tilmelde dig i god tid, da pladserne er begrænsede.
  • Fitting fredag med Callaway
  • Fokus på nedslagsmærker
  • Kurser med Peter Jeppesen
  • Cross Country turnering

Fitting Fredag med Callaway

Vi har Club Fitting med Callaway på fredag d. 26. september. 
 
Følgende tider er ledige:
Fra 11.00 til 12.00
Fra 12.00 til 13.00
Fra 13.00 til 14.00
Fra 14.00 til 15.00  
 
Er du i markedet for en ny driver, en fairwaykølle eller et jernsæt, så har du nu muligheden for at blive fittet til det nyeste udstyr fra Callaway.  
 
For at booke tid send en mail til shop@hoersholm-golf.dk eller ring på telefon 45765150.  
 
/ProShoppen

Husk dine nedslagsmærker – greenen takker dig!

Forestil dig, at greenen er som et dansegulv – den bliver altså lidt sværere at bevæge sig elegant på, hvis nogen har efterladt dybe huller i gulvet. Når du retter dit nedslagsmærke, hjælper du ikke bare dig selv, men også dine medspillere og greenkeeperne, der i forvejen har hænderne fulde. Så næste gang bolden lander blødt og laver sit lille "visitkort" på greenen – så giv det en hurtig tur med pitchforken. Det tager 5 sekunder, men gør en kæmpe forskel!
 
/Banen

Kurser med Peter Jeppesen: Lær at slå langt og 2 dages kursus

Kursus med Peter Jeppesen: Lær at slå Langt
Mandag d.13. oktober eller torsdag d.16. oktober

Lær at slå langt, er et kursus i hvordan, du slår mega langt med de kræfter du har, du lære at ramme bolden så du kan kontrollere spin til din fordel. konceptet er meget meget simpelt, så du efter kurset vil være en bedre og længere slående golfspiller.

Tid: 16.00-19.00

Pris 495 kr.
Du kan vælge mellem 2 datoer mandag d.13. oktober eller torsdag d.16. oktober.

Max 6 deltagere pr hold.

Tilmelding på p.jeppesen@live.dk eller SMS 51510149

___

2 dages efterårs weekend golfskole 2025
Dato 11.10-12.10 (efterårsferien)

Peter Jeppesen afholder det populære 2 dages golfskole i efterårsferien.
Kurset vil indeholde en bred vifte af undervisningskoncepter med fokus på det hele menneske, og du vil få en meget bred viden om dit golfspil, så du kan blive en bedre golfspiller.

På kurset vil vi komme igennem:
• Lær en simpel teknik der gør alle dine slag bedre, forstå sammenhængen.
• Lær at slå langt, du lære at bruge din fysik rigtigt, og udnytte din naturlige motorik.
• Du vil få en masse viden baseret på trackmann data.
• Du vil lære alle hemmeligheder i shortgame.
• Du vil lære at putte som en gud!
• Med In Sync Golf, vil du opleve en spændende og anderledes læring som vil udvikle dine kompetencer inden for golf.
• Der vil være undervisning både på rangen og ude på banen.
•Samt meget mere.

Dato 11.10-12.10 (efterårsferien)
Kurset er fra kl. 09.00 til 16.00. Max 8 deltagere.

Pris 1995 kr.

Tilmelding på SMS 51510149 eller mail til p.jeppesen@live.dk

Cross Country-turnering

🎉 Kom og vær med til en spændende golf-oplevelse den 28. september! 🎉

Vi inviterer dig til vores årlige Cross Country-turnering, hvor du kan prøve kræfter med 9 unikke huller, inklusive et særligt udfordrende par 6 hul. Sørg for at have fornuftigt fodtøj på, da banen kan være lidt mere krævende end sædvanligt.

Program:
- Indskrivning: Fra kl. 08:00
- Briefing: Kl. 08:30
- Gun-start: Kl. 09:00

Pris: 200 kr. pr. deltager

Efter turneringen:
Vi runder af med en dejlig frokost og præmieoverrækkelse omkring kl. 12:00.

Tilmeld dig nu og vær med til en dag fyldt med godt selskab og masser af golf!
 
Tilmeldingslink...

Vi glæder os til at se dig på banen! ⛳️
 
/Matchledelse: Vitoon og Annelise
Frameld dig dette nyhedsbrev