Se dette nyhedsbrev i en browser

Nyt fra Hørsholm Golf - november

Kære medlem
Velkommen til november-udgaven af nyhedsbrevet fra Hørsholm Golf. Vi går årets sidste måned i møde med masser af gode tilbud i Proshoppen, spændende arrangementer og nye muligheder for både træning og turneringsspil. Uanset om du vil forkæle dig selv med lidt juleshopping, forbedre dit spil hen over vinteren, nyde en særlig aften med opera og god mad – eller overvejer at deltage i regionsgolf i 2026 – finder du inspiration og information her.

Vi glæder os til at tage hul på en hyggelig julesæson sammen med jer. 
 
Indhold i dette nyhedsbrev:
  • Opera & mad d. 2. december
  • Juletilbud i shoppen
  • Holdtræning med Lars
  • Træning med Camilla
  • Vil du spille regionsgolf i 2026?

Opera & mad tirsdag d. 2. december på Lerbækgaard

- som medlem af Hørsholm Golfklub giver vi 20% rabat, oplys blot dit medlemsnummer ved booking

Jul, Opera & God Mad På Lerbækgaard
Tirsdag den 2. december byder Restaurant Lerbækgaard indenfor til en uforglemmelig juleaften i selskab med sopranen Elsebeth Dreisig, der jo er medlem her i golfklubben, pianisten Thomas Rischel og restaurantens dygtige kokke Mathias & Nicolaj.
 
Vi gentager succesen fra sidste år og forener det bedste af tre verdener: julens musik, operaens store følelser og den skønne julemad. Elsebeth vil synge både populære arier og elskede julesange, akkompagneret af Thomas Rischels sikre klaverspil. Undervejs sørger Nicolaj & Mathias for at trylle i køkkenet og serverer en julemenu, der matcher musikkens varme og festlige stemning.
 
Kom og vær med til en aften, hvor vi fejrer julen med sang, glæde og gastronomi i særklasse – alt sammen i de hyggelige rammer på restaurant Lerbækgaard.

Forret:
Rødbede gravad laks - sprøde valnødder – bolche beder – fennikel fløde skilt med dild olie
 
Hovedret:
Braiseret svinekæber i en æblesauce – sprøde svær – kartoffel fondant - grønkål
 
Dessert:
Ris ala mande - amarene kirsebær sauce – brændte mandler

3 retter menu (start klokken 18.00) samt imtimkoncert med Elsebeth Dreisig, pris kr. 799,- pr. person.
Drikkevarer bestilles på dagen hvor vi vil have nogle særlige tilbud på vine til maden.
 
Book dit bord til d. 2. december kl. 18:00 ved at ringe på 45761500 eller skriv en mail til post@lerbaekgaard.dk
 
Skynd dig at reservere dit bord, da der er et begrænset antal pladser.
 
Vi glæder os til at se jer!

/Restaurant Lerbækgaard

Juletilbud i Proshoppen

Frem til og med den 21/12 er der super tilbud i shoppen:
  • Spar mellem 20 og 60% på alle varer
  • Der er også 10% at spare på gavekort
  • Tilbuddene gælder kun lagervarer og så længe lager have
Shoppens åbningstider:
Mandag og tirsdag lukket
Onsdag til fredag fra 10.00 til 15.30
Lørdag og søndag fra 09.30 til 15.00
 
Glædelig jul
/Alan, shop@hoersholm-golf.dk
 

Holdtræning marts med Lars

Start 2026 sæsonen med hold træning:
Driver
Fairway / Hybrid
Jern
Wedges / short game
 
5 x 1/1 time
Pris: 1.250,- pr person
Holdet oprettes ved 5-8 personer

Søndag 1/3, 8/3, 15/3, 22/3 og 29/3
Hold 1: 10-11
Hold 2: 11-12

Mandag 2/3, 9/3, 16/3, 23/3 og 30/3
Hold 3: 10-11
Hold 4: 11-12
Hold 5: 18-19

Tirsdag 3/3, 10/3, 17/3, 24/3 og 31/3
Hold 6: 17-18
Hold 7: 18-19

Tilmelding: SMS, ring, e-mail eller HG’s hjemmeside - tryk book undervisning
Mob: 4088-3534
E-mail: larsnysoe@hotmail.com

Bedste hilsner
Lars

Træning med Camilla

Det er muligt at få undervisning af vores træner, Camilla, det meste af vinteren.
 
Book via dette link https://hgas.onlinebooq.dk/ eller kontakt Camilla på 22124588.

/Camilla

Regionsgolf 2026

Regionsgolf Danmark er den største holdturnering for både dame- og herre klub-golfere i Danmark
 
Velkommen til regionsgolf
 
Er du glad for at spille golf, og synes du det er sjovt at spille andre baner. Har du lyst til at lære andre i vores klub at kende, og sammen dyste mod andre klubber? 
 
Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så vil du med garanti synes at regionsgolf er sjovt.
 
Rækkerne er opdelt efter alder og handicap.
 
Tilmeldingen og deltagelse er gratis og der betales ikke greenfee når der spilles på udebane.
 
Hvem kan deltage?
Du skal være fyldt 19 år med udgangen af spilleåret 2026, være fuldtidsmedlem af Hørsholm Golf og have et EGA/WHS-HCP, på max. 54.
 
Hvornår, hvordan og hvor foregår turneringen?
Turneringen starter i slutningen af april og der spilles henover sommeren.
 
Alle tilmeldte hold bliver placeret i puljer, hvor der maksimalt er 4 hold i hver.
 
Alle holdene i puljerne spiller mod hinanden en ude - og en hjemmekamp, vinderne af puljen, går videre til regions finalerne.
 
Hele turneringen slutter i september, hvor finalisterne i Østdanmark spiller mod finalisterne i Vestdanmark.
 
Der spilles hulspil, og har du ikke prøvet det før, skal du nok blive hjulpet i gang.
 
Tilmelding i golfbox eller på link: 
https://tourentry.golfbox.dk/?cid=5274551
 
Tilmelding hurtigst muligt og gerne inden den 15. december 2025 - da vi tidligt skal beslutte hvor mange og hvilke hold, vi vil tilmelde turneringen. Tilmeldingen er natuligvis ikke bindende.
 
Lidt mere om spillet
Et hold består af 2 damer og 4 herrer, som spiller 1 damesingle, 3 herresingler og 1 mixed foursome. I Regionsgolf afvikles alle kampe som hulspil.
 
Turneringens opbygning
Der spilles i 16 rækker, fordelt efter alder og handicap, hvoraf vi indtil videredeltagere i de 8 rækker - men meget gerne vil oprette nogle flere hold. 
 
Fire af rækkerne er A, B, C og D- rækkerne. De er for spillere, der er fyldt 21 år ved udgangen af 2024
 
Rækkerne er inddelt efter følgende handicap:
• A: Handicap ikke under 4,5
• B: Handicap ikke under 11,5
• C: Handicap ikke under 18,0
• D: Handicap ikke under 23,5
 
De øvrige rækker er:
• Senior damer: Deltagerne skal være fyldt 45 år inden udgangen af
turnerin- gensåret.
• Senior herrer: Deltagerne skal være fyldt 50 år inden udgangen af
turnerin- gensåret.
• Veteran damer: Deltagerne skal være fyldt 55 år inden udgangen af
turnerin- gensåret.
• Veteran herrer: Deltagerne skal være fyldt 60 år inden udgangen af
turneringsåret.
• Super Veteran damer: Deltagerne skal være fyldt 65 år inden udgangen
af turneringensåret.
• Super Veteran herrer: Deltagerne skal være fyldt 70 år inden udgangen
af turneringensåret.
Rækkerne opdeles med handicapbegrænsninger således:
• Senior A, Veteran A ingen begrænsning
• Senior B, Veteran B Handicap ikke under 11,5
• Senior C, Veteran C Handicap ikke under 18,0
• Senior D, Veteran Handicap ikke under 23,5
• Super veteran A: ingen begrænsning
• Super veteran B: Handicap ikke under 11,5
• Super veteran C: Handicap ikke under 18,0
• Super veteran D: Handicap ikke under 23,5
 
Veteran og Superveteran rækkerne spiller fortrinsvis deres kampe om formiddagen, mens øvrige regionskampe spilles om eftermiddagen / aften.
 
Spillerne fordeles af regionsgolfudvalget og holdkaptajnerne efter alder og handicap.
 
Læs mere om regionsgolf på Regionsgolfs hjemmeside:
https://regionsgolf.dk/
 
Med venlig hilsen
Regionsgolf HGK P.H. Jørgensen
Frameld dig dette nyhedsbrev