Se dette nyhedsbrev i en browser

Nyt fra Hørsholm Golf - april

Kære medlem
Vi går en ny sæson i møde fyldt med aktiviteter og gode oplevelser på banen. I dette nyhedsbrev har vi samlet info om en række spændende arrangementer og tilbud, som vi håber, du vil tage del i – hvad enten du er til hyggelige familiedage, turneringsspil, nyt udstyr eller socialt samvær i klubben. Der er noget for alle niveauer og interesser, og vi glæder os til at se både nye og velkendte ansigter i den kommende tid.

Indhold:
  • Familiedag d. 24. maj
  • Sommergolfturnering d. 10. maj
  • Shop-event d. 19. april
  • Matchklubben - sommersæsonen er klar
  • Holdtræning med Lars
/Hørsholm Golf

Familiedag

Familiedag i Hørsholm Golf den 24. maj
Tilmeld dig ved at skrive til vores mail: junior@hoersholm-golf.dk

Søndag den 24. maj kl. 11–13 afholder Hørsholm Golf familiedag.
Tag familien med til en hyggelig og aktiv dag i Hørsholm Golf!

Vi inviterer til Familiedag, hvor du kan introducere familie og venner til golfens verden på en sjov og uformel måde. Arrangementet er gratis, og alle kan være med – uanset niveau og erfaring.

I løbet af dagen vil der være forskellige stationer rundt på anlægget, hvor man kan prøve golfens mange facetter. Det er en oplagt mulighed for både børn og voksne til at få en smagsprøve på spillet.

Program og stationer
 
1. Post – Receptionen / Shoppen
Besøg Pro Shoppen og få gode råd om udstyr samt se aktuelle tilbud.
 
2. Post – Terrassen
Putting Green: Prøv kræfter med at trille bolden i hul
Sjov måløvelse ved siden af terrassen
 
3. Post – Pitch & Putt banen
Spil selv på vores 6-hullers bane og få en fornemmelse af spillet på banen.
 
4. Post – Greenkeepergården
Få indblik i maskinerne og hør om vores arbejde med bæredygtig pleje af banen.
 
5. Post – Driving Rangen
TrackMan: Prøv sjove spil og se hvor langt du kan slå
PGA træner: Få tips og hjælp til dine slag
 
6. Post – Akademibanen
Prøv indspil med chip og pitch – en vigtig del af golfspillet.
 
Vi runder dagen af med lidt godt til ganen 🌭🥤
Når I har været rundt på stationerne, byder vi på en hotdog og en sodavand.

Vi glæder os til at se jer til en dag fyldt med golf, grin og fællesskab!
 
/Hørsholm Golf

Sommergolfturnering – Klassisk Stableford

Kom og vær med til årets sommerturnering – en klassisk Stableford-turnering med ekstra konkurrencer for længste drive og nærmest flaget.

📅 Dato: Søndag den 10. maj
⏰ Tid: Kl. 09.00 (gunstart)
📍 Bane: Vest-Nord
🎯 Maks. handicap: 36
💰 Pris: 200 kr.
 
Turneringen spilles i tre rækker:
🏌️‍♂️ Ungdomsrække – for spillere under 30 år
🏌️ Netto A – handicap op til 22
🏌️ Netto B – handicap 22-36
 
Efter runden samles vi til frokost og præmieoverrækkelse.
Tilmelding senest den 7. maj
 
Vi glæder os til en fantastisk sommerdag på banen.
 
/Turneringsudvalget

Shop-event

HUSK NU!! FÅ VÆRDI FOR DIT GAMLE UDSTYR

Søndag d. 19. april i Hørsholm Golf
Har du gammelt golfudstyr stående derhjemme, som bare samler støv, eller er det bare tid til en opgradering? Så tag det med til Hørsholm Golf søndag d. 19. april – og byt det til nyt.
 
Vi får besøg af WePlayAgain, som opkøber brugt golfudstyr. Du afleverer det udstyr, du ikke længere bruger, og får i stedet et gavekort til Hørsholm Pro Shop. Beløbet afhænger af udstyrets stand og type – og alt golfudstyr er velkomment.
 
Samtidig får vi besøg af Srixon og Callaway, som står klar med åben fitting og gode tilbud.
 
Alt for mange golfspillere spiller desværre med forkert udstyr. Det kan forudsagde skæve slag, reduceret længde og i nogle tilfælde fysiske skader. Derfor er dette en oplagt mulighed for at få testet udstyr og finde det setup, der passer perfekt til dig. Det kan gøre en kæmpe forskel.
Srixon og Callaway er blandt de mest anvendte mærker på både DP World Tour og PGA Tour og er kendt for høj kvalitet og performance.
 
Derfor skal du kigge forbi
✔ Byt dit gamle golfudstyr til et gavekort til Hørsholm Pro Shop
✔ Få en fitting og find udstyr der passer til dit spil
✔ 20% på sko og udstyr

Dato: Søndag d. 19. april
Tid: Kl. 09–15
Sted: Hørsholm Golf
 
Vi glæder os til at se dig!

/Shoppen

Matchklubben M/K – Sommersæsonen er klar

Sommeren står for døren, og Matchklubben M/K er klar med et alsidigt og spændende sommerprogram for 2026. Sæsonen starter torsdag den 9. april og byder på i alt 21 matcher, så der er rig mulighed for både hyggeligt samvær og sunde konkurrencer – uanset niveau.
 
Variation og fællesskab i fokus
Programmet spænder bredt og indeholder bl.a.:
  • Stableford 9-huls matcher (ugens rygrad)
  • Sommergolf om søndagen
  • Populære “Følg Solen”-matcher på 18 huller med Gul Bold-holdspil
  • Gæstebesøg i Nivå Golfklub
  • Golfweekend i Skåne (Skyrup Golf Resort)
  • Sæsonafslutning med Short Game- og Puttematch
For alle – og med præmier undervejs
Matcherne spilles i tre rækker (A, B og C), og alle med hcp op til 40 kan være med. Der er præmier på udvalgte spilledage, ved særlige arrangementer – og flotte sæsonpræmier til de samlede vindere i hver række.
 
Fleksibilitet og nem tilmelding
Du vælger selv, hvor mange matcher du vil deltage i. Tilmelding sker via GolfBox, og online scoreindtastning anvendes.
 
Læs den fulde aktivitetsplan, matchformer og datoer på hjemmesiden:
https://www.hoersholm-golf.dk/klubben/klubber-i-klubben/matchklubbenmk/
 
/Matchklubben MK

Nyt hold med Lars

Holdtræning
Start søndag 31/5 kl 10-11 (5 x søndag)
Driver, fairway/hybrid, jern og wedge
Bunker
Special slag - op/ned og over/under mm
Putting  
 
4-6 deltagere, pris pr person kr 1.500,- og gennemføres med min. 4 deltagere  
 
Tilmelding på følgende måde:
E-mail larsnysoe@hotmail.com
Mob ring eller skriv 4088-3534
HG’s hjemmeside under ‘Book undervisning’ 
 
/Lars Nysøe
Frameld dig dette nyhedsbrev