Se dette nyhedsbrev i en browser
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet
11. december 2015
Kære læser!
 
Indhold i nyhedsbrev :
 
  • Bestyrelsen
  • Restaurant Lerbækgaard
  • Nyt fra Shoppen
  • Nyt fra trænerteamet
Bestyrelsen December 2015.
 
Året går nu for alvor på hæld. Jul og Nytår nærmer sig med hastige skridt. For en tid vil der næsten kun være 6 timers rigtigt dagslys, så henset til juletravlhed og andre relevante gøremål er der for en periode meget begrænset tid til golf for langt de fleste. Alligevel er vores baner og faciliteter til stadighed pænt besøgt af mange af vore ihærdige medlemmer.
Vi har også fået Kong Vinter at mærke i nogle dage. Vores baner måtte lukke pga. sne og regn i for rigelige mængder. Ellers håber vi golfspillere jo på ”en grøn vinter”, selv om greenkeeperne af hensyn til banernes trivsel mv. måske godt kunne tænke sig en periode med hård frost.
Klubbestyrelsen arbejder – også i julemåneden - på næste års arrangementer og aktiviteter. Det bør i den forbindelse nævnes, at Carsten Herseth fortsætter som formand for Sportsudvalget, medens John Chr. Langeberg bliver bestyrelsesansvarlig. Og så har bestyrelsen to pladser (kasserer og sekretær), der gerne skulle besættes snarest. Også andre af vores udvalg – herunder Marshall ordningen - mangler frivillige. Hvis nogen medlemmer har mod, tid og lyst, så henvend jer til udvalgsformændene (se hjemmesiden) eller næstformanden Peter Brunkel.
Den frivillige indsats er faktisk nødvendig for klubbens trivsel, men samtidig hyggelig og socialt givende. Det samme gælder vores medlemmers opbakning til vore aktiviteter. Golf er socialt samvær, sport og sundhed.
Bestyrelsen takker for det forløbne år og ønsker alle medlemmer og ansatte i Hørsholm Golf en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår og glæder sig til at se alle på vore dejlige baner med tilhørende faciliteter også i 2016.
Husk at bestille juleanden.
 
Juleand 2015 som "TAKE AWAY"
Helstegt juleand med æbler og svesker, hjemmelavet rødkål, andesky samt brunede og hvide kartofler pris kr. 595,-.
Ris a l´amande med lun kirsebærsauce pr. kuvert kr. 49,-.
 
Bestilling på telefon 45 76 15 00
 
Skal bestilles og betales senest den 22. december. 
Afhentning den 24. december mellem kl. 10.00 og 12.00.
Læs mere her
 
 
 
Invasion fra Bornholm  
 
De kan ikke undvære os, så nu er der også snart Bornholmere i restauranten.
Peter Mikkelsen, som tidligere har stået i spidsen for det kulinariske på restaurant Lerbækgaard, kommer tilbage fra næste sæson og forpagter restauranten, Peter vil fortsat samarbejde med de andre kendte ansigter i restauranten.
 
Peter har senest stået for hele driften af tre kendte restauranter på Amager og fik senest fire stjerner på restaurant Loft. Da Peter i 2012 tog tilbage til Bornholm fra Lerbækgaard udtalte han til Bornholms Tidende: ”Det er det mest krævende job jeg nogen sinde har haft, men det er var så godt et job, at jeg fik tårer i øjnene, da jeg sagde op for at flytte hjem til Bornholm”
 
Vi ønsker Peter velkommen tilbage til Djævleøen.
Julehygge i shoppen
Vi fra shoppen ønsker alle medlemmer og venner af huset en rigtig glædelig jul og godt nytår.
Vi takker mange gange for jeres støtte i 2015 og kvitterer med at byde på lidt julehygge i de sidste 2 weekender før jul. Vi holder åbent begge weekender mellem kl. 10.00 -14.00 og byder på lidt Gløg og kage.
Mangler du fortsat julegaver giver vi i begge weekender 25 % på alle vare i shoppen.
Glædelig jul og Godt Nytår 
Shoppen.
 
 
Trænerne ønsker alle en Glædelig Jul og ser frem til den kommende sæson, hvor der vil blive mange nye spændende kurser og tiltag som kan hjælpe den enkelte spiller videre med golfspillet. 
 
Golfrejser med træning
 
Det er også ved at være tid til overveje dine golfrejsemuligheder i vinteren / til foråret. I samarbejde med vores rejsepartnere og golftrænere er der pt. planlagt 2 rejser:
 
 
Frameld dig dette nyhedsbrev