Vores populære PGA-træner Patrick Bach stopper desværre i Hørsholm Golf efter denne sæson. Patrick sidder lige nu på skolebænken og er ved at færdiggøre sin PGA-træner uddannelse. Han sender følgende hilsen til vores medlemmer og gæster:
"Kære alle sammen! Efter fire år som træner i Hørsholm, har jeg nu valgt at gå nye veje. Jeg har fået et tilbud om at blive en del af Dansk Junior Golf Akademi (DJGA) fra den kommende sæson, hvilket jeg har takket ja til. DJGA er et nationalt talentudviklingsprojekt, med flere forskellige baser i både jylland og på sjælland. Her vil mit primære arbejde bestå i at ruste de unge spillere til en professionel karriere. Sideløbende med mit arbejde i DJGA, vil jeg også blive en større del af arbejdet omkring landsholdene. Her vil jeg stå for 3D analyser af spillernes teknik. Sideløbende med arbejdet i DJGA og DGU, er jeg også begyndt at læse Sports Science på Manchester Metropolitan University, som på sigt giver mig et endnu bedre indblik i bl.a. fysiologi, biomekanik, præstation og udvikling. Jeg ser frem til at komme igang med et nyt kapitel af min trænerkarriere. Jeg vil samtidig gerne sende en stor tak til jer, der har været en del af min faste kundebase de sidste fire år. Jeg håber at vi ses igen. /Patrick"
Hørsholm Golf ønsker Patrick al held og lykke med sit nye job.
|